Rosenlund - Hvidovre 3-2 (24-26, 25-21, 25-21, 24-26, 18-16)

Tillykke til Rosenlund. Oven på et forår hvor de kun fik tre sejre i ti kampe (de to af dem var over Lyseng), vandt de en meriterende sejr i en Lufthansa Pokalcup-pokalkamp der var mere underlig end Rumænien-Danmark (fodbold). Vores formål med kampen var dels at trøste Rosenlund efter deres skuffende forår og dels at forsinke DM-semifinalen mest muligt. Begge formål lykkedes til fulde.

For at demonstrere vores overlegenhed lod vi Rosenlund komme tæt på i det første sæt, og derefter gav vi dem de to næste (ikke alt for stort). I 4. sæt lod vi dem så komme pænt foran, blandt andet 23-18 og 24-20, før vi syntes det var på sin plads at tage sættet med en serveserie af Martin Henningsen. Bare lige for endnu en gang at vise vores mentale overtag bragte vi os pænt foran i afgørende sæt, men så skulle Rosenlund også have lov. De stakler. De troede virkelig at de selv vandt kampen. Men med 9-3- og 14-10-føringer til Hvidovre i 5. sæt er det ikke særligt sandsynligt, vel? Nej, det var ren medlidenhed fra vores side.

Eller sådan noget.

P.S. En enkelt episode uden nogen væsentlig indflydelse på kampen skal lige nævnes. Den fantastiske situation da Rosenlunds Allan Holck fik lov at holde bolden fastklemt mellem sin mave og nettet i omkring et sekund og derefter spille bolden med hånden uden at der blev dømt ført bold eller dobbeltslag.