Rosenlund - Hvidovre 2-3 (25-22, 15-25, 24-26, 25-18, 10-15)

Som nævnt var vi rykket op lørdag, og det vidste vi naturligvis da vi gik på banen. Men Rosenlund er alligevel et hold vi altid kan sætte os op imod, og som altid kan sætte sig op imod os, blandt andet på grund af deres træner Kim Madsen, tidligere Hvidovre. Det blev da også en ret intens kamp, men meget svingende i kvalitet. Der var lange perioder med eliteværdig volleyball og andre med horrible fejl.

Rosenlunds hal er før blevet benævnt tændstikæske, og det skaber da også en herligt intim stemning når tilskuerne sidder med fødderne inde på banen og man er bange for at støde hovedet mod loftet når man springer. Rosenlund forstærkede klaustrofobien ved at skrue så højt op for opvarmningsmusikken at man måtte bruge tegnsprog i taktikmødet.

I det meste af kampen var vi styrende. I begge de to tabte sæt havde vi undervejs flere føringer og burde have holdt bedre fast. Desværre var vi lette at ryste, og Rosenlund fik alt for mange pointserier. Omvendt skal det dog siges, at stabilitet ikke er en af Rosenlund dyder. De kan spille flot volley, men der går sjældent mange bolde før de igen føler trang til at slå boldene i væggen/loftet/blokaden.

I 1. sæt blev vores spil en anelse forudsigeligt, og Rosenlund fik sat mange gode blokader. Vores centerspil blev ikke den sædvanlige trussel. I 2. sæt kom vi rigtig godt i gang. Fra 14-4 cruisede vi hjem. Også i 3. sæt var vi ovenpå. Men Rosenlund kom op ved 16-16, og herfra blev det tæt. De fik en sætbold ved 24-23, men kampens bedste, Martin Henningsen, smashede den hjem for Hvidovre og gik herefter ned og servede to esser.

4. sæt tabte vi på et uforståeligt sammenbrud sidst i sættet. I 5. sæt var der til gengæld ingen tvivl. Rosenlund var vist foran 2-0, men ved sideskift førte vi 8-4 og snart efter stod der 14-6 efter en rotationsfejl hos Rosenlund. Det tog lige et par bolde at lukke kampen, men sættet fik da lige sat en streg under hvem det nu var der var rykket op i eliten. Det var Hvidovre.