søndag, september 09, 2007

Andenplads i Knallecup

Jeg har kun fulgt med på sms, men mit hold opnåede en andenplads i Knallecup efter Randaberg fra Norge.

Det blev til sejr over RIG Falköping i puljen, men nederlag mod LUGI og Randaberg. Alligevel sluttede drengene på en andenplads, hvilket vel må have været på bedre sæt/boldscore end LUGI og Falköping.

Søndag var det så semifinale mod vinderen af den anden pulje, Lyngby, som i år har sat alle cirkusfolkene på andetholdet og stiller et helt ungt førstehold. De havde altså vundet den anden pulje, men efter Tims udsagn en noget svagere pulje.

Det kom da også til udtryk da Hvidovre slog dem med to gange 25-14 i semifinalen. Desværre blev finalen tabt 2-1 efter en kamp, "som vi lige så godt kunne have vundet". Ærgerligt.

Randaberg skal også deltage i Middelfart næste weekend, hvor vi nok kunne have haft glæde af at være med. Men det falder sammen med HVK-Cup, som jo er lidt af et must for os. Jeg husker Randaberg fra Middelfart-stævnet i 2005, hvor de vist nok havde beachvolleystjernerne Kjemperud/Skarlund med på holdet. Havde de det i Borås?

Update: Jeg glemte helt Jörgens blog. Han har allerede et fyldigt referat fra stævnet. Via hans link ser det ikke ud til at der var beachvolleystjerner med hos Randaberg, men holdet plejer mig bekendt at høre med til den bedste halvdel af den norske eliteserie.

Ingen kommentarer: