Onsdagsarkivet: Hvidovre - Holte II 3-2 (januar 99)

Som nævnt vil jeg genoptage mine tilbageblik, som jeg på en eller anden måde kom til at glemme i den hektiske sæsonafslutning.

Jeg har egentlig glædet mig lidt til at skrive om denne kamp, som var min afskedskamp for Hvidovre, fordi jeg husker det som en superkamp. Jeg stod foran at skulle flytte til Århus og påbegynde Journalisthøjskolen i februar 99, og så var det jo svært at fortsætte i Hvidovre, som havde været min klub i de første fire år af min volleyballkarriere.

Den sidste kamp før den store flyttedag stod mod Holte. Reelt nåede jeg faktisk at spille yderligere en kamp for Hvidovre da jeg var hjemme i en weekend nogle uger senere, men den var knap så minderig.

Holte havde, som jeg også fik nævnt i omtalen af vores første møde med dem, et stærkt hold bestående af nogle rutinerede folk og nogle unge talenter. De var tophold og bestemt ikke et hold som mange af de andre regnede med at slå.

Dertil kom jo at vi forventede at Holte ville være ekstremt opsatte til denne kamp på grund af den måde vi havde vundet første opgør på. Så vi frygtede faktisk at få store klø. Sådan gik det heldigvis ikke, men denne gang var det hovedsageligt vores egen fortjeneste. Vi spillede en rigtig kanonkamp, og på det tidspunkt var det absolut en af de bedste kampe jeg havde været med i.

Jeg husker det også som en fin kamp fra min egen side, men Svinet gik til Michael Gamst. Vores senere træner spillede på det tidspunkt kant for os (efter eget ønske), selv om han jo i høj grad var opdraget som hæver, men det gik faktisk rigtig godt.

Det var en tæt kamp hele vejen igennem og en af den slags kampe hvor enkelte højdepunkter stadig står ret klart i hukommelsen: En lækker énmandsblokade af mig selv (det sker sjældent), og af en eller anden grund også matchbolden. Den fik David og slog den vist ud via en blokade. Jeg husker det specielt fordi jeg nærmest var tvunget til at hæve til David fordi vi på den anden kant havde en fyr som man aldrig måtte hæve til på afgørende bolde. Der er jo ingen grund til at hænge ham ud, men mine holdkammerater vil vide hvem jeg snakker om.

Jeg rejste til Århus med god samvittighed, bortset fra at det selvfølgelig altid er ærgerligt at forlade en klub man godt kan lide at være i. Men holdet kunne hverken rykke op eller ned i den sæson. For mig fortsatte karrieren i Skovbakken. Så det kan man læse mere om i de kommende uger.