Offday er et udtryk som nogen har opfundet for at finde en naturlig forklaring på at de nogle gange slet ikke præsterer det de kan. Kollektiv offday er et endnu mere fjollet udtryk opfundet for at forklare hvordan en hel gruppe kan være dårlig på samme tid.
I 1. sæt nåede vi i perioder at bevise at denne kamp ikke kan afskrives som "en kollektiv offday". Vi spillede helt lige op med DHG på nær en periode midt i sættet. Men vi kollapsede til gengæld kollektivt lige fra starten af 2. sæt og var ikke rigtig en del af resten af kampen.
Det var nok en ret gyselig forestilling set udefra. DHG var ikke engang særligt gode og var endda uden både Peter Lyck og Peter Lyø, som er blevet far i dag (tillykke). Spillemæssigt lå den største forskel i serverne. Både vores serv og modtagning var langt under vanlig standard, og det gav DHG en kæmpe fordel i netspillet.
I modsætning til Marienlyst-kampen formåede vi ikke at fighte os ind i kampen, så alt i alt en meget skuffende indsats.
Mere på www.hvk.dk.