Begge mine hold i denne sæson kom et skridt tættere på oprykning med 3-0-sejre her i weekenden. Men for begge betød andre resultater at oprykningen må vente. Både Hvidovre og Skovbakken II har et forspring på seks point til oprykningsstregen med tre runder tilbage. Så mon ikke det bliver til to oprykninger.
Hvidovre - Lyseng 3-0 (25-19, 25-17, 25-19)
Sejren over Lyseng må kaldes en pligtsejr. Det var bundholdet der var på besøg, og der var klar forskel på de to hold. I hvert fald nok til at vi kunne vinde uden at være pressede, selv om vi nok ikke nåede det absolutte topniveau.
Alle tre sæt forløb nogenlunde ens. Tidligt i sættet fik vi skaffet os et forspring på 4-5 point, som vi så holdt fast i. Det var nok især vores gode servepres som gjorde at Lyseng aldrig rigtigt kom tæt på. Man havde måske en fornemmelse af at vi burde have vundet sættene med omkring 10 point i stedet for, men de to point til tabellen var det vigtigste, og de blev sikret.
Afstemningen om kampens spiller var vel det mest nervepirrende på dagen. Stemmerne fordelte sig meget jævnt på tre spillere. Martin Henningsen spillede endnu en bundsolid kamp på kanten. Hans server var som sædvanligt vigtige, og han vandt sine angreb. Thomas Stryhn modtog fint på liberoposten (selv om Lyseng som regel valgte at serve på andre) og var som altid en vigtig indpisker i forsvaret. [selvros] Men det var holdets succesrige hæver der modtog Svinet. Efter 4-4 i stemmer mellem Stryhn og mig selv (Martin fik 3) afgjorde træner Gamst det til min fordel, selv om jeg egentlig synes jeg var bedre i de to foregående kampe. Men siden Bent blev skiftet ud mod Spentrup, er sætscoren altså 11-0 til Hvidovre... [/selvros]
Men nok om mig. PVC hev en 3-2-sejr hjem over ASV og har derfor stadig en teoretisk chance for at hente os. Men de skal bruge tre svære udesejre for at nå os (og vi skal tabe resten). Og selv om det næppe sker, vil det smarteste nok være at afgøre tingene på hjemmebane i topbraget mod Spentrup på søndag. Champagnen skal i hvert fald på køl.