Onsdagsarkivet for denne uge udsættes til næste uge på grund af juleferie. De seneste dage er gået med ASV's nytårsstævne, hvor jeg spillede med et Skovbakken Classic-hold. Det blev til en ærefuld tredjeplads blandt 12 hold i A-rækken.
Ærefuld fordi holdet faktisk blev en noget skrabet udgave af tidligere tiders storhed. I et par kampe mindede opstillingen på en del pladser om noget Bakkens førstehold kunne have stillet med omkring 1999. Men det var skægt nok i de kampe at vi spillede dårligst.
Vi tabte først 3-2 til ASV VSOP. Siden 3-0 til Fortunas Grand Cru. Og i den tredje puljekamp skulle vi så vinde for at gå videre. Det holdt hårdt, men bagud 1-2 i sæt og 8-14 (vi spillede bedst af fem sæt til 15) tog fanden ved os. Vi overlevede seks matchbolde i træk, vandt 4. sæt 17-15 og sidste sæt klart.
I kvartfinalen onsdag lavede vi endnu et comeback-nummer, denne gang mod et tysk-Lyngbysk fusionshold. Bagud 7-13 i afgørende sæt vandt vi otte bolde i træk og var klar til semifinalen.
Her tabte vi endnu en gang 3-0 til Grand Cru-holdet, og så blev det til en tredjeplads da vores modstander i den sidste kamp hellere ville hjem.
fredag, december 31, 2004
fredag, december 24, 2004
onsdag, december 22, 2004
Onsdagsarkivet: Himmelev - Hvidovre 0-3 (september 97)
Som skrevet i sidste uges arkiv rykkede vi ned i 3. division efter sæsonen 96-97. Vi blev placeret i 3. division syd, formentlig på grund af Hvidovres geografiske placering i den sydlige del af hovedstaden, selv om de fleste af modstanderne kom fra det øvrige Sjælland.
To år forinden var klubben for første gang havnet i syd-rækken efter nogle sæsoner i 3. division øst. Det viste sig at blive den direkte årsag til oprykningen til 2. division. Syd-rækken var nemlig skræmmende svag i forhold til øst. Dengang, i 95-96, badede holdet sig igennem med 18 sejre i 18 kampe og vistnok kun 6 mistede sæt. Men det var før min tid som førsteholdsspiller.
Nu kom holdet altså i syd igen, og denne gang var rækken noget stærkere. Der var stadig nogle svage hold, men også hold som Bjæverskov, Slagelse og Frederikssund, som (på det tidspunkt) kunne spille god volley.
Vi lagde dog ud mod Himmelev, og det var et af de mindre gode hold. Ikke desto mindre var vi ganske tæt ved at smide et sæt, men gjorde det ikke.
I forhold til sæsonen før havde vi fået ny træner. Han hed Flemming Berg og var en relativt ung divisionstræner (omkring de 25). Han kom fra Bedsted og studerede idræt på Københavns Universitet. Han har siden gjort karriere som fodboldtræner, men var også en meget målrettet volleyballtræner. Han vidste hvordan han ville have tingene, og lagde stor vægt på disciplin, spilkoncepter og mange gentagelser. Det lyder måske alt sammen lidt kedeligt, men det var faktisk ganske godt for holdet, som nok havde brug for lidt disciplin efter en sæson uden en egentlig træner.
Han var også frisk på at få spillet den unge hæver (mig) ind på holdet, så hvor jeg i foråret havde følt mig langt fra startopstillingen, lå jeg nu pludselig på linje med den gamle hæver, Morten Schou. Jeg havde sgu nok også forbedret mig lidt i mellemtiden.
Og da sæsonen startede med kampen mod Himmelev, var jeg pludselig i startopstillingen. Flemming brugte begge hævere stort set lige meget i de første kampe, som var mod ganske lette modstandere, men det var altså mig der startede inde. Det tog jeg selvfølgelig som en cadeau. Morten tog det åbenbart som et vink med en vognstang, for han indstillede karrieren ikke så langt inde i sæsonen.
To år forinden var klubben for første gang havnet i syd-rækken efter nogle sæsoner i 3. division øst. Det viste sig at blive den direkte årsag til oprykningen til 2. division. Syd-rækken var nemlig skræmmende svag i forhold til øst. Dengang, i 95-96, badede holdet sig igennem med 18 sejre i 18 kampe og vistnok kun 6 mistede sæt. Men det var før min tid som førsteholdsspiller.
Nu kom holdet altså i syd igen, og denne gang var rækken noget stærkere. Der var stadig nogle svage hold, men også hold som Bjæverskov, Slagelse og Frederikssund, som (på det tidspunkt) kunne spille god volley.
Vi lagde dog ud mod Himmelev, og det var et af de mindre gode hold. Ikke desto mindre var vi ganske tæt ved at smide et sæt, men gjorde det ikke.
I forhold til sæsonen før havde vi fået ny træner. Han hed Flemming Berg og var en relativt ung divisionstræner (omkring de 25). Han kom fra Bedsted og studerede idræt på Københavns Universitet. Han har siden gjort karriere som fodboldtræner, men var også en meget målrettet volleyballtræner. Han vidste hvordan han ville have tingene, og lagde stor vægt på disciplin, spilkoncepter og mange gentagelser. Det lyder måske alt sammen lidt kedeligt, men det var faktisk ganske godt for holdet, som nok havde brug for lidt disciplin efter en sæson uden en egentlig træner.
Han var også frisk på at få spillet den unge hæver (mig) ind på holdet, så hvor jeg i foråret havde følt mig langt fra startopstillingen, lå jeg nu pludselig på linje med den gamle hæver, Morten Schou. Jeg havde sgu nok også forbedret mig lidt i mellemtiden.
Og da sæsonen startede med kampen mod Himmelev, var jeg pludselig i startopstillingen. Flemming brugte begge hævere stort set lige meget i de første kampe, som var mod ganske lette modstandere, men det var altså mig der startede inde. Det tog jeg selvfølgelig som en cadeau. Morten tog det åbenbart som et vink med en vognstang, for han indstillede karrieren ikke så langt inde i sæsonen.
tirsdag, december 21, 2004
Den søde juletid
Som sædvanlig ligger jeg ikke på den lade side imellem jul og nytår. Jeg deltager i stedet i ASV-stævnet for syvende gang i træk (eller sådan noget).
Ligesom sidste år er der tale om et hold af "classic" Skovbakken-spillere plus nogle nuværende og nogle wannabe's. Navne som Simon Højen, Anders Pedersen og Søren Bastholm er blevet nævnt - og endda navnkundige Finn Andersen, hvorfor jeg efter alt at dømme må nøjes med en plads på bænken. Morten Madsen er kaptajn.
Ligesom sidste år er der tale om et hold af "classic" Skovbakken-spillere plus nogle nuværende og nogle wannabe's. Navne som Simon Højen, Anders Pedersen og Søren Bastholm er blevet nævnt - og endda navnkundige Finn Andersen, hvorfor jeg efter alt at dømme må nøjes med en plads på bænken. Morten Madsen er kaptajn.
fredag, december 17, 2004
17-mandstrup
Jeg har ikke skrevet så meget om det fordi det ikke har spillet så meget ind på kampene endnu, men til træning er der virkelig røre i truppen i Hvidovre.
I øjeblikket opererer vi med 17 navne. Der er nr. 1-12 fra ovenstående link som stort set alle har været med fra sæsonstart.
Dertil kommer en etnisk invasion bestående af en grønlænder (Angu), tre jyder (Peter, Nils og Martin) og en andengenerations-HVK'er (Jonas).
Det har bestemt både fordele og ulemper at være så mange (og så mange nye). Det har nok slået kontinuiteten lidt i stykker, men samtidig har der hele tiden været lagt lidt op til at det her ville være en overgangs-sæson, hvis man kigger på truppen.
Set fra den positive side er gennemsnitsalderen faldet, vi har nu mange spillere at trække på, og mange af dem har potentiale til at forbedre sig en del.
Tiden vil vise hvor mange der vil kunne gøre sig gældende i og omkring startopstillingen i løbet af foråret.
I øjeblikket opererer vi med 17 navne. Der er nr. 1-12 fra ovenstående link som stort set alle har været med fra sæsonstart.
Dertil kommer en etnisk invasion bestående af en grønlænder (Angu), tre jyder (Peter, Nils og Martin) og en andengenerations-HVK'er (Jonas).
Det har bestemt både fordele og ulemper at være så mange (og så mange nye). Det har nok slået kontinuiteten lidt i stykker, men samtidig har der hele tiden været lagt lidt op til at det her ville være en overgangs-sæson, hvis man kigger på truppen.
Set fra den positive side er gennemsnitsalderen faldet, vi har nu mange spillere at trække på, og mange af dem har potentiale til at forbedre sig en del.
Tiden vil vise hvor mange der vil kunne gøre sig gældende i og omkring startopstillingen i løbet af foråret.
onsdag, december 15, 2004
Onsdagsarkivet: Rødovre Statsskole - Hvidovre 3-2 (marts 97)
Den tredje kamp jeg husker nogenlunde tydeligt fra min første halvsæson i divisionsvolley, var sæsonens sidste kamp. Jeg var slet ikke på banen, men kampen var et drama uden lige.
Vi havde hele sæsonen ligget på vippen, men havde chancen for at redde os i sidste kamp. Modstanderen var Rødovre Statsskole (med blandt andre Jakob Martens), som sjovt nok også lå lige på vippen. Sidstepladsen gik vist til Hillerød, men det her blev kampen om at undgå den anden nedrykningsplads. De to hold lå helt lige før kampen, eller i hvert fald så lige at vinderen ville blive i 2. division, og taberen ville rykke ned.
Kampen blev helt vanvtittig. Vi ræsede af sted fra starten, og jeg er lige ved at tro at vi uddelte et æg i 1. sæt (dengang hvor det var noget mindre usædvanligt). Vi kom også stort foran i 2. sæt og fik hevet det hjem, men desværre kom Rødovre lidt i gang mod slutningen.
Herefter vendte kampen, og Rødovre tog de sidste tre sæt. Jeg kan ikke huske cifre, men husker det som om vi var meget tæt ved at vinde 3-1 og måske endda havde matchbold i 4. sæt. 5. sæt tabte vi vist 15-11 eller 15-12.
Det var en maratonkamp på to timer, og det var selvfølgelig en enorm skuffelse for holdet at tabe den, både på grund af måden og fordi det betød nedrykning. For mig personligt var det nok ikke så stor en katastrofe fordi det alligevel var fint nok at få en sæson i 3. division til at udvikle sig.
Hele sæsonen havde holdet faktisk spillet uden en egentlig træner. Martin Holtoug var stoppet efter den foregående sæson, men kom stadig og coachede i de fleste kampe. Det meste af træningen stod Kim W. Madsen for, og da han samtidig var spiller, var det ikke helt optimalt. Jeg tror i hvert fald det var med til at sende os ned i den tunge ende.
I den følgende sæson kom thyboen Flemming Berg til som træner, men mere om det i næste uge.
Vi havde hele sæsonen ligget på vippen, men havde chancen for at redde os i sidste kamp. Modstanderen var Rødovre Statsskole (med blandt andre Jakob Martens), som sjovt nok også lå lige på vippen. Sidstepladsen gik vist til Hillerød, men det her blev kampen om at undgå den anden nedrykningsplads. De to hold lå helt lige før kampen, eller i hvert fald så lige at vinderen ville blive i 2. division, og taberen ville rykke ned.
Kampen blev helt vanvtittig. Vi ræsede af sted fra starten, og jeg er lige ved at tro at vi uddelte et æg i 1. sæt (dengang hvor det var noget mindre usædvanligt). Vi kom også stort foran i 2. sæt og fik hevet det hjem, men desværre kom Rødovre lidt i gang mod slutningen.
Herefter vendte kampen, og Rødovre tog de sidste tre sæt. Jeg kan ikke huske cifre, men husker det som om vi var meget tæt ved at vinde 3-1 og måske endda havde matchbold i 4. sæt. 5. sæt tabte vi vist 15-11 eller 15-12.
Det var en maratonkamp på to timer, og det var selvfølgelig en enorm skuffelse for holdet at tabe den, både på grund af måden og fordi det betød nedrykning. For mig personligt var det nok ikke så stor en katastrofe fordi det alligevel var fint nok at få en sæson i 3. division til at udvikle sig.
Hele sæsonen havde holdet faktisk spillet uden en egentlig træner. Martin Holtoug var stoppet efter den foregående sæson, men kom stadig og coachede i de fleste kampe. Det meste af træningen stod Kim W. Madsen for, og da han samtidig var spiller, var det ikke helt optimalt. Jeg tror i hvert fald det var med til at sende os ned i den tunge ende.
I den følgende sæson kom thyboen Flemming Berg til som træner, men mere om det i næste uge.
Abonner på:
Opslag (Atom)
