"... hvis ikke der indløber mystiske afbud...", skrev jeg onsdag. Det gjorde der så. Kristoffer Arrild har skiftet makker og spiller nu med Mads Toubro fordi Søren Bisgaard har fået en skade. Og det har ændret på seedningen i Feddet-stævnet og dermed på alle mine forudsigelser fra onsdag.
Martin Henningsen og jeg er nu seedet 18, og vores første kamp bliver imod Claus Møller Madsen og Karim Baghli (stadig 9.50, men nu på den knap så prominente bane E i stedet for Centre Court). Claus og Karim har vi trænet en del med, og de er et ganske stærkt par, som vi dog helt klart har en mulighed for at slå.
Med en sejr vil vi møde Kaszas/Hytoft, og den afgørende kamp om at komme i top 16 vil stå mod enten Allan Vincentz/Bjarne T. Mortensen eller Allan Holck/Jeppe Lund Andersen.
fredag, juni 27, 2003
onsdag, juni 25, 2003
Seedet 19 på Feddet
Sammen med Martin Henningsen har jeg fået plads i eliterækken på Feddet Strand. Den foreløbige turneringsplan er lagt, og hvis ikke der indløber mystiske afbud, kommer det til at forløbe nogenlunde således:
Vi starter lørdag 9.50 på Centre Court mod Anders Østergaard/Morten Bek-Pedersen, som jeg efterhånden synes jeg kender ganske godt. Jeg vil mene vi har en god chance. Vinder vi, møder vi Lars Mayland/Jakob Martens, og så får vi sikkert en lille lektion i beachvolley.
Men vi får også en rimelig chance for at spille os i top 16. Den afgørende kamp bliver mod enten Sune Roed Andersen/Søren Fjordgaard eller Søren Skibelund/Jordan Hove. I deres indbyrdes kamp har jeg mest fidus til sidstnævnte, og derfor skal vi nok vinde vores første kamp for at undgå dem.
Senere bliver det mere speget, men sejr over Anders/Morten, nederlag til Lars/Jakob og sejr over Sune/Søren ville formentlig skaffe os en kamp mod Daniel Blytner og Johnny Sørensen om at komme blandt de 12 bedste. Også en svær opgave, men også et hold vi kender fra Amager Strand og ved at vi har en mulighed for at slå.

mandag, juni 23, 2003
Fjerdeplads i Division Plus på Nyborg Strand
Allan Vincentz og jeg scorede en fjerdeplads og 20 point hver i Division Plus-rækken på Nyborg Strand. Det var en turnering med både godt og skidt, men generelt var vi rimelig godt tilfredse med at slutte i den bedste halvdel.
Lørdag blæste der en hård vind langs stranden, og det gjorde at grusbanen som vi spillede på, fik en medvinds- og en modvindsside. Der var stor fordel i at have modvind, især for dem der kunne udnytte det i serven, og serverne var derfor meget afgørende lørdag.
Vi lagde ud mod mine Hvidovre-holdkammerater Anders Nielsen og Martin Henningsen. De server begge en fornuftig springserv, og ikke mindst kunne de få den til at fungere selv under de blæsende forhold. Vi spillede ikke skidt, men heller ikke godt nok, og tabte 2-0. I den anden kamp, imod to andre af mine holdkammerater, Kim Mathiassen og Jakob Due Jakobsen, var rollerne byttet om. Her var det Allan og mig der var bedst til at presse serven, og vi fik derfor bedst flow i spillet og vandt ret sikkert 2-0.
Dagens tredje kamp blev afgørende da begge hold stod med en sejr og et nederlag før kampen. Denne gang var det to af Allans holdkammerater, Anders Østergaard og Morten Bek-Pedersen, så der var også her en del prestige på spil. De er et udmærket beachpar med stabilt og varieret spil, men de fik heller ikke deres servepres til at virke specielt godt i vinden. Dog blæste det knap så kraftigt i denne kamp, og af de tre kampe lørdag var det helt klart i denne at der var mest spil og flest dueller.
I 1. sæt var vores sideout nærmest ikke til at skyde igennem, og vi tog sættet uden store problemer. 2. sæt var meget lige, og vi havde en matchbold ved 20-19, men smed den væk og tabte 24-22 i et velspillet sæt. I 3. sæt rykkede vi fra midtvejs, og så gik Anders og Mortens spil lidt i opløsning, så det blev en sejr på 15-8. Denne kamp var nok det bedste vi hidtil har spillet sammen, og med sejren var vi i semifinalen.
Søndag blev lidt skuffende. Vi tabte både semifinalen (mod Claus Møller Madsen/Karim Baghli) og 3.-4. pladsen (mod Morten Madsen/Bo Liendgaard). I begge kampe var vi for ustabilt spillende. Vi lavede sådan set masser af pæne ting ligesom om lørdagen, men også for mange fejl til at true de rutinerede par. Men alt i alt en positiv oplevelse hvor vi viste at man godt kan spille pæn beachvolley i hård vind. Og med pointene ligger vi godt til at komme i eliterækken i de kommende weekender.

fredag, juni 20, 2003
Ahmad Masajedi tilbage i Skovbakken
I går skrev jeg mod bedre vidende at Skovbakken tilsyneladende fik en ny iraner. Det viser sig imidlertid at være en gammel iraner, nemlig diagonalspilleren fra forrige sæson, Ahmad Masajedi, der vender tilbage til Skovbakken efter et år i Japan.
torsdag, juni 19, 2003
Op- og nedrustning i elitedivisionen
På denne årstid sker der jo ikke så meget indendørs, men nyhedsstrømmen omkring elitedivisionen (især herrernes) har været ret heftig i de seneste uger. Jeg tror det er et godt tegn, for det viser at konkurrencen er oppe på et højt niveau, hvor mange klubber er fremme i skoene for at sikre en stærk trup og gode forhold. Det eneste problem er at der er så få rigtigt gode spillere herhjemme at hvis de bedste hold virkelig skal forstærke sig, så vil et af de andre hold samtidig blive svækket (hvis ikke udviklingen med udenlandske spillere tager fart).
Her kommer en slags opsummering af hvad der foregår i herrernes elitedivision, ud fra hvad jeg har læst på Volleynet:
DHG Odense: Mister Jesper Hansen, Mads Ditlevsen og Lars Hoppe til Marienlyst. Dermed ser deres chancer for at forsvare mesterskabet ud til at være ganske små hvis de ikke finder på noget.
SK Århus (Skovbakken): Mister canadierne Chad Grimm og Nathan Bennett. Beholder Jordan Hove som hæver og får tilsyneladende en ny iraner. Mere ved jeg desværre ikke om den sag endnu.
HIK Aalborg: Her har jeg ikke hørt om spillerudskiftning og kan derfor kun gå ud fra at de er nogenlunde uændret. Thomas Pedersen har afløst Torben Sørensen som træner.
Holte IF: Ser ud til at være i alvorlig spillermangel. Thomas Sorth, Anders Luxhøj, Almir Sarvan og Nikolaj Jensen stopper alle, så de får brug for nye kantspillere. Har dog ansat Sven Brix som træner, og hvis man kender Holte ret, skal de også nok finde nogle kvalificerede spillere.
Marienlyst: Står vel allerede nu som mesterskabsfavorit. De har sikret sig hele DHG's kantarsenal fra DM-finalen og har vist kun mistet amerikaneren Tommy Dixon.
Gentofte: Herfra har jeg heller ikke hørt så meget, men slutspillet tydede på at de skal bruge forstærkninger hvis de skal blande sig i næste års medaljestrid.
Middelfart: Har som en ny ting indført kontrakter med spillerne og fortsætter dermed den seriøse satsning selv om de skuffede med en syvendeplads i år. Jeg har ikke hørt om ændringer i truppen.
De tre sidste hold i elitedivisionen har jeg svært ved at se som seriøse bud på en slutspilsplads, og der har desuden ikke stået så meget om dem på Volleynet.

tirsdag, juni 17, 2003
I Division Plus på Nyborg Strand
Allan Vincentz og jeg selv er havnet i Division Plus-rækken i første Fanta-stævne, på Nyborg Strand. Det siger jo alt om hvor stærkt besat stævnet er, eller... Men det ser faktisk ud til at der er rigtigt mange af de gode hold tilmeldt selv om mange af dem kom til i sidste øjeblik. Længe så det ud til at vi ville få en eliteplads, men så blev der jo også uddelt nogle wildcards, og nu er vi 3. seedede i plussen.
Rækken byder på næsten udelukkende gamle kendinge. Hvis det der står på www.beachvolley.dk, holder, så vil Allan og jeg havne i pulje med Anders Østergaard/Morten Bek-Pedersen, Kim Mathiassen/Jakob Due Jakobsen og Anders Nielsen/Martin Henningsen, og så kan man jo spørge sig selv hvorfor man skal tage til Nyborg for at spille mod to af Allans holdkammerater og fire af mine. Men det skal nu nok blive både sjovt og spændende alligevel.
På Feddet ser tilmeldingen indtil videre lidt tyndere ud. Her har jeg tilmeldt mig med Martin Henningsen fordi Anders Nielsen ikke kunne den weekend, og Allan også gerne ville prøve en anden makker.

Abonner på:
Opslag (Atom)