Herre A-rækken i HVK-Cup blev vundet af Hvidovre 1, og vi på Hvidovre 2 blev nummer 4 ud af 10 hold. Som stævnet var besat i år, var det ikke optimal træning for et elitehold. Men førsteholdet bevarede i hvert fald koncentrationen og vandt alle kampe i sikker stil og uden sættab.
Som forudsagt i et tweet spillede jeg selv mest kant for andetholdet. Simpelthen fordi vi kun lige akkurat var nok spillere, og af de to hævere var jeg den bedst egnede til at spille kant.
På trods af de få spillere stillede vi en nogenlunde balanceret opstilling, tæt på stærkeste, hvis man kan tale om det når jeg spiller kant. Vi startede med at slå VK Vestsjælland (the team formerly known as Korsør-Slagelse) 2-0. Så to 2-1-sejre over VLI og KFUM Malmö.
Så var der puljefinale mod Frederiksberg 2, et hold som vi slog nogenlunde komfortabelt i 2. division sidste sæson. Men de har fået noget forstærkning oppefra og ligner et hold der vil ligge med i toppen af 2. division øst i denne sæson. Vi tabte 2-0 efter 31-33 i 1. sæt. Jeg tror det spillede ind at de var en yngre og større trup, for det var trods alt lørdagens sæt 9 og 10 for begge hold.
Det sendte dem direkte i semifinalen og uden om Hvidovre 1. Vi skulle derimod tidligt op søndag og møde KV61 i en kvartfinale. Tidspunktet var tydeligvis værre for KV61, der ikke helt nåede frem til kampstart, men heller ikke rigtig var til stede da kampen gik i gang.
Så var der så Hvidovre-lokalopgør i semifinalen, og her kunne vi jo næsten ikke tillade os at vinde. Vi var med så langt som til føring 23-22 i 1. sæt, men tabte 23-25 og stort i næste sæt. I bronzekampen var der udsolgt imod svenskerne, som vi jo ellers havde slået om lørdagen.
Finalen stod mellem Hvidovre 1 og Frederiksberg 2. Frederiksbergerne havde vist sendt et par nøglespillere hjem på det tidspunkt, men spørgsmålet er om de havde gjort nogen forskel. Frederiksberg 1 vandt jo i øvrigt titlen sidste år, men undlod at forsvare den i år. U17-landsholdet deltog også og tabte i puljekampene kun til Hvidovre 1, men skuffede lidt om søndagen med nederlag til Malmö og sluttede nummer 5.
Og i øvrigt var det fedt igen at være til weekendstævne med fest og det hele. Men stævnet manglede lidt hold i forhold til tidligere år, og de samme ting som jeg skrev om Nestea Tour, gør sig nok gældende her. Det bliver bare sværere at lokke folk til at afsætte en hel weekend når en større og større del af målgruppen er oppe er folk i 30'erne med familie og det hele, og sådan har den demografiske udvikling i volleyball jo været.
Åh, og overskriften... ja, jeg spillede alle 16 sæt fuld tid som den eneste på mit hold og må konstatere at træningstilstanden godt kunne have været bedre.
onsdag, september 15, 2010
fredag, september 03, 2010
HVK-Cup i næste weekend
Jeg vil bare gøre lidt skamløs reklame og sige at det er ved at være tid til at melde sig til HVK-Cup, hvis man er til den slags.
Jeg glæder mig selv rigtig meget til at komme ordentligt i gang med sæsonen. Som man kan se af mit seneste tweet, har jeg ikke været meget aktiv endnu. Men HVK-Cup plejer at garantere et højt aktivitetsniveau, en masse volleyballvenner og en god fest.
Jeg glæder mig selv rigtig meget til at komme ordentligt i gang med sæsonen. Som man kan se af mit seneste tweet, har jeg ikke været meget aktiv endnu. Men HVK-Cup plejer at garantere et højt aktivitetsniveau, en masse volleyballvenner og en god fest.
mandag, august 09, 2010
09-10 revisited
2009-10 i Elitedivisionen for herrer blev på én gang ret spændende og ret forudsigelig. Hvis du før sæsonen havde vist folk slutstillingen...
1. Marienlyst
2. Gentofte
3. Middelfart
4. Aalborg HIK
5. Holte
6. Hvidovre
7. SKF/Ikast
8. KSV
... så havde de fleste nok accepteret det som et sandsynligt bud. Men en sæson er jo ikke kun en slutstilling, men også rejsen derhen.
Mesterskabet til Marienlyst var ikke nogen overraskelse, men godt at se at Gentofte pressede dem ud i nogle spændende finaler. Middelfart var stærke i grundspillet, men som jeg så deres trup sammenlignet med de to andre, synes jeg ikke det var overraskende at de måtte nøjes med tredjepladsen.
Aalborg HIK hev fjerdepladsen hjem og var okay med i semifinalerne mod Marienlyst, men det er værd at bemærke at der i grundspillet var 14 point op til nummer 3 (slutstillingen i grundspillet), og at de tre efterfølgende hold lå inden for 6 points afstand. Så den reelle historie om grundspillet var vel at tre hold skilte sig ud i toppen, fire hold kæmpede om fjerdepladsen, og Ikast var isoleret i bunden.
Slutspilssystemet med de fem kampe syntes at være en succes. Der var i hvert fald mange gode, tætte og spændende kampe i semifinaler og finaler (siger jeg stort set uden at have set nogen af dem).
Også nedrykningsslutspillet gav masser af intensitet. For Hvidovre var det lidt af en gyser at tabe de to første kampe og vide at en sejr i de tre næste var påkrævet. Der var et par helt afgørende øjeblikke i udekampen mod KSV og hjemmekampen mod Ikast. Den slags øjeblikke, hvor man kunne føle sæsonresultat vippe mellem overlevelse og nedrykning med udfaldet af en enkelt bold. Den slags er udviklende, og det var fedt at holdet trådte i karakter på de rette tidspunkter. Slutstillingen viser en meget snæver overlevelse, men den var trods alt sikret inden sidste runde.
KSV må føle sig lidt ærgerlige over at have leveret et godt grundspil og ikke blive belønnet for det i slutspillet. Men selv med et pointsystem der belønnede slutplaceringerne i grundspillet (3-2-1-0 point for hhv. at blive nr. 5-6-7-8, som formentlig bliver indført fra den nye sæson), ville de nu ikke have reddet livet med den ene sejr de hentede i slutspillet. Ikast var tæt på at redde sig, men havde omvendt ikke præsteret særlig godt set over hele sæsonen.
Det var en kort sammenskrivning. Fordelen ved først at lave den nu er at jeg så kan kæde den direkte sammen med et hurtigt kig fremad på den kommende sæson en af dagene. Håber jeg.
1. Marienlyst
2. Gentofte
3. Middelfart
4. Aalborg HIK
5. Holte
6. Hvidovre
7. SKF/Ikast
8. KSV
... så havde de fleste nok accepteret det som et sandsynligt bud. Men en sæson er jo ikke kun en slutstilling, men også rejsen derhen.
Mesterskabet til Marienlyst var ikke nogen overraskelse, men godt at se at Gentofte pressede dem ud i nogle spændende finaler. Middelfart var stærke i grundspillet, men som jeg så deres trup sammenlignet med de to andre, synes jeg ikke det var overraskende at de måtte nøjes med tredjepladsen.
Aalborg HIK hev fjerdepladsen hjem og var okay med i semifinalerne mod Marienlyst, men det er værd at bemærke at der i grundspillet var 14 point op til nummer 3 (slutstillingen i grundspillet), og at de tre efterfølgende hold lå inden for 6 points afstand. Så den reelle historie om grundspillet var vel at tre hold skilte sig ud i toppen, fire hold kæmpede om fjerdepladsen, og Ikast var isoleret i bunden.
Slutspilssystemet med de fem kampe syntes at være en succes. Der var i hvert fald mange gode, tætte og spændende kampe i semifinaler og finaler (siger jeg stort set uden at have set nogen af dem).
Også nedrykningsslutspillet gav masser af intensitet. For Hvidovre var det lidt af en gyser at tabe de to første kampe og vide at en sejr i de tre næste var påkrævet. Der var et par helt afgørende øjeblikke i udekampen mod KSV og hjemmekampen mod Ikast. Den slags øjeblikke, hvor man kunne føle sæsonresultat vippe mellem overlevelse og nedrykning med udfaldet af en enkelt bold. Den slags er udviklende, og det var fedt at holdet trådte i karakter på de rette tidspunkter. Slutstillingen viser en meget snæver overlevelse, men den var trods alt sikret inden sidste runde.
KSV må føle sig lidt ærgerlige over at have leveret et godt grundspil og ikke blive belønnet for det i slutspillet. Men selv med et pointsystem der belønnede slutplaceringerne i grundspillet (3-2-1-0 point for hhv. at blive nr. 5-6-7-8, som formentlig bliver indført fra den nye sæson), ville de nu ikke have reddet livet med den ene sejr de hentede i slutspillet. Ikast var tæt på at redde sig, men havde omvendt ikke præsteret særlig godt set over hele sæsonen.
Det var en kort sammenskrivning. Fordelen ved først at lave den nu er at jeg så kan kæde den direkte sammen med et hurtigt kig fremad på den kommende sæson en af dagene. Håber jeg.
torsdag, august 05, 2010
fredag, juli 30, 2010
Beachtouren - en livsstil?
2010 bliver den anden sommer i træk hvor jeg ikke spiller på Nestea Tour. Det ser også ud til at blive den anden sommer i træk hvor jeg ikke får spillet beachvolley en eneste gang.
Jeg vil godt med det samme undskylde over for sporten. Det er ikke noget personligt. Men for mig trækker volleyball mere. Ikke fordi spillet i sig selv er mere motiverende, men nok simpelthen fordi organiseringen, hvor man spiller på et fast hold med faste træningstider og ugentlige turneringskampe, er lettere at håndtere og er blevet en del af min identitet. Andre har det selvfølgelig lige omvendt.
På Nestea Tour har jeg haft nogle herlige oplevelser i årenes løb, men jeg kan ret præcist sige hvorfor jeg ikke har deltaget de seneste år.
Det er simpelthen for svært at sætte en hel weekend af til et stævne når man har stiftet familie. Og til de seks stævner uden for Sjælland i år ville man vitterlig skulle sætte en hel weekend af, måske endda helt fra fredag aften, for at deltage. Det er man nok mere tilbøjelig til når man er lidt yngre eller i hvert fald ikke har kone med weekendarbejde og børn.
Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for andre, men en stor andel af tourens målgruppe er trods alt oppe i 30'erne eller endnu højere. For deres skyld ville det måske være en idé at se på om man kan bløde konceptet op ved at oprette nogle rækker der kun spiller lørdag eller søndag. Derudover vil flere stævner omkring hovedstaden naturligvis være godt. Her kommer en stor del af målgruppen trods alt også fra.
I danmarksturneringen er spørgsmålet om rejsetid jo altid centralt når man tilrettelægger de lavere rækker. Jeg er overbevist om at tidsforbruget også spiller en rolle for mange af dem der aldrig får tilmeldt sig et stævne på Nestea Tour.
Man er stort set nødt til at gøre beachvolley til en livsstil hvis man vil være med, især hvis man vil være med i et større antal stævner. Det er fedt at der er nogen der gør det, men der er desværre også mange der bare ikke har tid eller overskud til det.
Jeg vil godt med det samme undskylde over for sporten. Det er ikke noget personligt. Men for mig trækker volleyball mere. Ikke fordi spillet i sig selv er mere motiverende, men nok simpelthen fordi organiseringen, hvor man spiller på et fast hold med faste træningstider og ugentlige turneringskampe, er lettere at håndtere og er blevet en del af min identitet. Andre har det selvfølgelig lige omvendt.
På Nestea Tour har jeg haft nogle herlige oplevelser i årenes løb, men jeg kan ret præcist sige hvorfor jeg ikke har deltaget de seneste år.
Det er simpelthen for svært at sætte en hel weekend af til et stævne når man har stiftet familie. Og til de seks stævner uden for Sjælland i år ville man vitterlig skulle sætte en hel weekend af, måske endda helt fra fredag aften, for at deltage. Det er man nok mere tilbøjelig til når man er lidt yngre eller i hvert fald ikke har kone med weekendarbejde og børn.
Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for andre, men en stor andel af tourens målgruppe er trods alt oppe i 30'erne eller endnu højere. For deres skyld ville det måske være en idé at se på om man kan bløde konceptet op ved at oprette nogle rækker der kun spiller lørdag eller søndag. Derudover vil flere stævner omkring hovedstaden naturligvis være godt. Her kommer en stor del af målgruppen trods alt også fra.
I danmarksturneringen er spørgsmålet om rejsetid jo altid centralt når man tilrettelægger de lavere rækker. Jeg er overbevist om at tidsforbruget også spiller en rolle for mange af dem der aldrig får tilmeldt sig et stævne på Nestea Tour.
Man er stort set nødt til at gøre beachvolley til en livsstil hvis man vil være med, især hvis man vil være med i et større antal stævner. Det er fedt at der er nogen der gør det, men der er desværre også mange der bare ikke har tid eller overskud til det.
Abonner på:
Opslag (Atom)
