Det blev til en ret skuffende placering i vores eget stævne, HVK-Cup. Nu kan man selvfølgelig heller ikke være bekendt at vinde sit eget stævne, men det har nu ikke forhindret os i at gøre det ved flere tidligere lejligheder.
Det startede sådan set helt fint med en klar 2-0-sejr over Amager. De stillede med en kendt træner og en trup på cirka 29 spillere, men det var nok de dårligste der spillede mod os. Bagefter slog vi et sindssygt fightende USG-hold alt for knebent 2-1. Og sådan blev vi jo faktisk puljevindere uden at have spillet særligt godt.
De spillemæssige takter fortsatte i kvartfinalen mod et hold som jeg ikke kan huske hvad hed. Vist nok nogen der engang har været helt vildt gode, men ikke spiller så meget fordi de egentlig ikke rigtig gider og hellere vil drikke øl og være totalt fede i tøjet (og sjove). Nå, men de slog os og vandt senere turneringen.
Vi skulle i stedet spille om 5.-8.-pladsen søndag. Spillet blev faktisk noget bedre. Til gengæld var effektiviteten ikke helt i top. Vi tabte to gange 2-1 til Lyngby og DHG, to gode hold, som også af en eller anden grund havde tabt deres kvartfinaler.
Undskyldninger for vores indsats i stævnet er der nok af (træneren manglede, liberoen manglede i et par kampe, et par kantspillere manglede), men den sørgelige sandhed er at vi endnu ikke er i nærheden af at være i elitedivisionsform. De næste uger bliver vigtige.
tirsdag, september 16, 2003
fredag, september 12, 2003
Rusland alligevel i semifinalen
Puljen blev vundet af Serbien-Montenegro, som dog tabte deres sidste kamp 3-2 til Polen så Italien nu er turneringens eneste ubesejrede hold.
Pulje II har i det hele taget været mere lige-ud-ad-landevejen. Frankrig og Italien har levet op til favoritværdigheden. Tyskland overraskede positivt, men måtte nøjes med tredjepladsen.
Dermed hedder semifinalerne lørdag ikke overraskende: Rusland - Italien og Serbien-Montenegro - Frankrig.
torsdag, september 11, 2003
Rusland på vej ud af EM
En af de største favoritter i EM, VM-sølvvinderne fra Rusland, ser ud til ikke at nå semifinalen efter at de onsdag tabte 3-0 til Holland. Serbien-Montenegro (Jugoslavien) er sikker på at slutte nummer 1 i den stærke pulje 1, og Holland kan tage andenpladsen hvis de slår Bulgarien i dag i sidste kamp.
Hvis det sker, kan vi også vinke farvel til den finale jeg kom til at spå, nemlig Rusland mod Serbien-Montenegro. Italien ser ud til at blive etter i pulje 2, så Serbien-Montenegro mod Italien kunne nu være et bud på finalen. De to hold er nu også de eneste ubesejrede i turneringen.
For Holland er sejren over Rusland måske en tilbagevenden til den absolutte verdenstop. Siden sejren ved EM 97 har hollænderne ikke rigtig været i nærheden af nogen store titler, men stammen på deres hold er faktisk den samme som dengang (Nummerdor, Görtzen, Schuil), dog minus Bas van de Goor og Blangé.
Turneringens topscorer indtil videre er i øvrigt "dræberen fra Legoland".

fredag, september 05, 2003
Englænder til Holte
Holte blander sig for første gang i udlændingeræset med en engelsk kantspiller. Det er den første forstærkning som Holte har fundet værdig til en pressemeddelelse, ud over naturligvis deres stærke trænerteam. Andre navne jeg har hørt i forbindelse med den traditionsrige klub, er Kristoffer Arrild og Michael Winther fra Gentofte samt Peter Fristrup fra PVC. Men fra sidste sæsons førstesekser har de vist også kun Kristian Bech tilbage. Så netto må der være tale om en væsentlig svækkelse.
Vi var faktisk begyndt at overveje om Holte ikke var et af de hold vi skulle overhale hvis vi skulle have en chance for en slutspilsplads med Hvidovre. Men når de så begynder at forstærke sig fra udlandet, kunne det jo tyde på at de alligevel ikke har opgivet tanken om et slagkraftigt hold. Det ville også ligne Holte dårligt.

torsdag, september 04, 2003
HVK-Cup eller EM?
Ærgerligt at årets to vigtigste turneringer, HVK-CUP og EM, bliver afgjort i samme weekend.
Jeg prioriterer nok førstnævnte, og så må videoen overvåge sidstnævnte. Der er nemlig masser af volleyball på Eurosport fra i morgen og frem til finalen 14. september. Jes Barkler har med vanlig iver sammensat en liste over tv-tilbuddene. Min krystalkugle siger mig at Jugoslavien-Rusland, 7. september klokken 17.15, bliver en forpremiere på finalen.
Og efter den kamp kan man zappe direkte over på Danmarks kamp mod Slovenien på Viasat Sport, søndag klokken 18.55.
Det er i øvrigt for sent at melde sig til HVK-Cup, men de 61 tilmeldinger viser jo at stævnet ikke har brug for den store reklame. Det bliver sjovt.

tirsdag, september 02, 2003
Konkurrence på udlændinge
Det er hårdt arbejde at forsøge at holde rede på klubskifterne i mændenes elitedivision i denne sæson. Én ting er dog sikkert: Udlændinge er blevet en tendens.
I sidste sæson var der tre nordamerikanere hos Skovbakken og to hos Marienlyst. I denne sæson har HIK Aalborg fulgt op med en canadier og Middelfart med to af samme nationalitet. SK Århus (som Skovbakken hedder nu) har sagt farvel til sine to canadiere, men har fået en ekstra amerikaner og en til to iranere i bytte. Senest har DHG offentliggjort at en japansk hæver skal udfylde hullet efter en hæver (hvem ved hvor Søren Hansen skal spille?), tre kantspillere og en libero...
Tendensen kan føre mange interessante perspektiver og diskussioner med sig. Fyens Stiftstidende tager nogle af dem op i en udmærket artikel.
Fordi der er så relativt lille et udbud af rigtigt gode danske spillere, vil den almindelige konkurrence givetvis tvinge de ambitiøse klubber til at gå denne vej. Som DHG's formand, Jørgen Henriksen, siger i ovennævnte artikel: "Det er en professionalisering, som vi bare ikke kan komme uden om. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg ville ønske, vi ikke havde brug for udlændinge, for det er jo sjældent, at man ser ambitions-skruen blive løsnet igen, når den først er strammet."
Nu er tendensen jo ny, så måske er det for tidligt at bekymre sig. Men normalt har danske klubber rigeligt at gøre med at finde penge nok til at være amatørklub. Og det her lugter jo af professionalisering, så de ambitiøse klubber skal nok snart til at tænke over hvordan de får det til at hænge sammen (skræmmebillede: ishockey).
På kort sigt vil det jo være fremragende for niveauet og formentlig også en positiv ting for de danske spillere. Men hvis vi havner i en situation hvor der kommer tre eller flere udlændinge i klubberne, kan man frygte at det går ud over spilletiden for talentfulde danske spillere.
Find selv på flere problematikker og diskuter dem gerne herunder.

Abonner på:
Opslag (Atom)